Paul Kim

Dirigent

Paul Kim har en bred erfaring med mange musikalske genrer både inden for kor og orkester. Han har studeret
musik ved San Francisco State University (USA) samt Staatliche Musikhochschule i Trossingen
(Tyskland), har en mastergrad i direktion, og har derudover studeret korledelse hos blandt andre
Joshua Habermann, Terrance Kelly, Jeremy Faust og Manfred Schreier.

Paul har bl.a. dirigeret store værker som J.S. Bachs H-mol messe, Carmina Burana og Mozarts
Requiem med Frederiksborg Kammerkor og et orkester sammensat af udvalgte medlemmer af
Copenhagen Phil, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Det Danske Ungdomsensemble. Han
har ledet opsættelser af Puccinis Gianni Schicchi og Mozarts Le Nozze di Figaro, har dirïgeret
gospelkor til gudstjeneste med biskop Desmond Tutu, været musikalsk leder for koncerten Rocking
a Capella in Villingen samt korleder til koncert med jazzlegenden Jon Hendricks.

Paul har sunget professionelt i en række opførelser, blandt andet med San Francisco Choral Artists
og Grand Teton Festival Chorale, San Jose operaen, en række jazz-vokal grupper, og som solist
med Vallejo Symphony Orchestra.

For tiden leder Paul også Frederiksborg Kammerkor, Gladsaxe Kammerkor, jazzbandet Dynamic og
International Gospel Academy.